Her kan du finde os
Ribe Camping ligger i behagelig gå-afstand til Ribe centrum (1,5 km) med alle dens oplevelser og aktiviteter...
I Legoland kan se den store verden i miniformat, hvor alverdens byer og steder er opbygget i legoklodser. Du møder både indianere, cowboys, pirater og riddere og har mulighed for at boltre dig i en af de mere end 50 spændende aktiviteter - også for de mindste.
Køb din billet på Ribe Camping – og undgå lange køer ved indgangen.
En dyrbar oplevelse selv for de mindste! Oplev parkens over 100 arter af dyr og fugle og flere forskellige rovdyrarter. Klappeland med kaniner, geder og får samt gode legeområder med blandt andet sandkasse, gynger og hoppepude. Nyd den medbragte mad eller hold firmaudflugt eller børnefødselsdag i parken.
En oplevelsespark spækket med levende naturfænomener, spændende teknik og sjove aktiviteter. Her kan hele familien tilbringe en underholdende og inspirerende dag og tilmed blive klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og den teknik, der gør vores hverdag lettere. Her skal der arbejdes for underholdningen.
Tag på safari - midt i Danmark. Her kan I møde mere end 1000 dyr fra hele verden. Turen kan ske i egen bil eller i parkens safaribus, hvor man kan opleve de vilde dyr på nærmeste hold. Parken har også stort legeland og områder med klappedyr. Medbragt mad kan nydes ved de mange borde og bænke i parken.
Se udstillingen om fiskeri og søfart, som fortæller om skibe, folk og søfart fra vikingetiden til vore dages containertrafik. I et stort udendørs bassin med undervandrude kan man se de søde sæler, som fodres dagligt kl 11.00 og 14.30. Museet saltvandsakvarium med 25 bassiner har et bredt udsnit af forskellige fisk og havdyr fra danske havområder.
Her er det muligt at se hvalskeletter og enestående fossiler fra Gram Teglværks lergrav.Fri adgang til Slotsparken og lystskoven. Du kan besøge Gram Lergrav og selv gå på jagt efter forsteninger af snegle, muslinger, hajtænder m.m.
Få en sjov dag med hele familien. Her er masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Sønderjyllands største forlystelsespark rummer både sommerland, actionland og vandland, så der skulle være rig mulighed for at alle får en dejlig dag. Husk badetøj.
Stor utraditionel udstilling med fund fra jernalderen. I underjordiske gange fortælles om livet for bønder og krigere for ca. 2000 år siden. I gulvene ses deres grave, og langs væggene berettes om det daglige liv. Museet rummer desuden videobiograf, multimedierum og en stemningsfuld "fortællermose". I aktivitetsparken - med rekonstruktioner af jernaldergårde - kan man opleve tiden levendegjort.
Europas bredeste sandstrand, hvor I kan bade, pjaske og dase i solen. På Lakolk er det muligt at få stillet sulten og tørsten og måske gå lidt på shopping.
Tag østpå og læg vejen forbi Koldinghus Slot - en middelalderborg, der idag rummer udstillinger og en del kulturarrangementer. Slottet er blevet flot restaureret efter en brand, som så at sige ødelagde hele den ene fløj. Koldinghus slotsruin er bevaret som en vigtig kilde til viden om slottets bygningshistorie.
Trapholts samling rummer dansk billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign efter år 1900 samt international kunst, der kan perspektivere den danske kunst i museets samling. En del af museets samling vises i de permanente udstillinger.
Besøg den smukt restaurerede herregård fra middelalderen. Museet rummer et egnsmuseum og er fortsat under opbygning med egnshistoriske samlinger for formidling af husets spændende bygningshistorie og dekorationer. Sønderskov danner ramme om en lang række kulturarrangementer.
Ribe Camping ligger i behagelig gå-afstand til Ribe centrum (1,5 km) med alle dens oplevelser og aktiviteter...
Åbent hele året.
For åbningstider tryk her.
Check in udenfor åbningstider venligst ring 75 41 07 77